© Foto:
Guidede ture ved Søbygaard
Tag på tur med Søbygaards smilende guider rundt i området og på herregården.
To gange i løbet af dagens åbningstid inviteres alle besøgende på Søbygaard til en guidet tur på og i området ved herregården.
Dagens ture bliver annonceret på infotavlen ved billetsalget.
Ved turens start ringes der til samling med skibsklokken i gårdspladsen.
De guidede går bl.a. til: Voldanlægget, Vitsø Nor, Vester Mølle, Voldgraven rundt og rundvisning på Søbygaard.
Turene er indeholdt i indgangsbilletten til Søbygaard, og turene skifter fra dag til dag.
Forhør dig gerne i billetsalget, om du kan deltage i dagens aktuelle ture, hvis du er gangbesværet.