©  Foto:

Drejskoven

Drejskoven er en smal skov på Ærø der ligger lige ud til Østersøen. 

Skoven ligger på inddæmmet havbund, og giver læ for det inddæmmede område Gråsten Nor. Skoven indeholder mange træarter, men fremtræder mest som en fyrreskov. Her er østrigsk fyr, skov-fyr, bjerg-fyr og klit-fyr, men også løvtræer som eg, poppel, birk, lind og ahorn.

Drejskoven, som nu er statsskov, er plantet i 1915-1916 på et areal mellem Gråsten Nor og Kysten. Jorden blev solgt fra herregården Gråsten - i alt 34 tønder land, som blev solgt på aktier til fortrinsvis Marstals søfolk, der foretog plantningen som beskæftigelsesarbejde, da de ikke kunne sejle på grund af krigen.

Ved landevejen findes to rastepladser, og der er et offentligt toilet ved den vestligste.

Social media: