Børnehjørne i Café Søbygaard
Foto: Stine Spørring
Tag en velfortjent pause fra Søbygaards aktiviteter i børnehjørnet, hvor bøger, legetøj og spil venter på at blive hevet frem.
Som en del af vores café, har vi indrettet et helt særligt børnehjørne med spil, legetøj, bøger og plads til at hygge sig indendørs.
Der er fri adgang til børnehjørnet i hele Søbygaards åbningstid, og voksne og børn kan nyde en bid mad, kage eller kaffe fra caféen, mens der bliver leget.
Det er tilladt at medbringe egne madpakker og snacks, men disse skal som udgangspunkt helst nydes ved borde-bænke-sæt udendørs. Spørg personalet ved dårligt vejr.
Café Søbygaard tilbyder en 'børnetallerken' og børnevenlige snacks.